midt i verden

Award for best Nordic urban plan

2011-10-26T09:16:00.001-07:00

Nunarsuup qeqqani - Nuup qeqqani won the best Nordic urban plan award at the Nordic architecture festival – Arkitekturmässan, in Gothenburg.

From the awards ceremony at Världskulturmuseet.

”The jury commended the clear and strong narrative that resulted from an intense research and exchange with the local community. The plan comprises a contemporary approach to landscape and cultural issues. This is a convincing project that pushes the boundaries between many disciplines and is not afraid to touch on the hard social ambiguities and the adverse local conditions. It subtly deals with different typologies and introduces urban qualities by creating diversity and a balanced density.”

Project credits: Kommuneqarfik Sermersooq has in collaboration with The Government of Greenland prepared a comprehensive master plan for the Tuujuk and Block P areas in Nuuk. The masterplan NUNARSUUP QEQQANi / / Nuup QEQQANi / In the Middle of the World / / In the Middle of Nuuk has been developed after advice from Dahl & Uhre architects, (Tromsø) and tnt nuuk a/s. Project leader for the municipality: Jakob Bjerg Exner, project team leader: Knut Eirik Dahl. Additional assistance on master plan by MDH Architects (Oslo) and Asplan Viak landscape (Oslo). Energy advise by Steinsvik Arkitekter AS (Tromsø) and INUPLAN A/S (Nuuk). Additional guest projects that have contributed significantly to the project’s development have been provided by Fantastic Norway (Oslo), MDH Architects sa (Oslo), 42 architects + Regional associates (London) and tnt nuuk a/s, M: ARC ApS and Arkitekti ApS (Nuuk).
The plan has been developed in continuous dialogue with citizens and interest groups in Nuuk and with a broad specter of Nordic voices (the Tromsø Conversations).

For more information about the nominees and jury: Arkitekturmässans Award 2011.

2260 VIEWS online på boken!

2011-10-03T08:32:00.000-07:00

Nunarsuup Qeqqani/Nuup Qeqqani - Midt i verden /Midt i Nuuk - The Book has been available on ISSUU in Danish for views and downloads for a while now, The Greenlandic version is just published, and we belive an English version (In the Middle of the world/In the Middle of Nuuk) is coming soon. view or download the Danish version here
view or download the Greenlandic version here

NOMINATION

2011-10-03T08:30:00.000-07:00

Nunarsuup Qeqqani/Nuup Qeqqani is nominated to a Scandinavian Award,category urban planning. link to Arkitekturmässans Award. Congratulations to project owners, collaborators and dialogue partners in Nuuk and the world!

SE HELE UDSTILLINGEN HER

2011-05-11T07:11:00.000-07:00

Utstillingen er lagt ut som nettpublikasjon, klikk zoom og les! det kan ta noe tid før sidene oppdaterer seg...

Open publication - Free publishing - More byudvikling

go through the exhibition

2011-04-17T06:07:00.000-07:00

Nuuk TV interviews Jakob Bjerg Exner, Sermersooq Municipality (Kommuneqarfik Sermersooq) just before the exhibition Midt i verden /Midt i Nuuk (in The Middle of the World/ in The Middle of Nuuk) opens its doors. Link: NUUK TV

De unges sommerlaboratorium

2010-08-26T02:56:00.001-07:00

Klik på billedet for at få en appetizer for diskussion med med unge nuummiutere omkring Nuuks fremtid - byen de i fremtiden skal vende hjem til.

Klik på linket for neden for at downloade hele diskussion.

> pdf - De Unges Sommerlaboratorium

ÅBENT HUS

2010-06-22T07:11:00.001-07:00

Illoqarfimmik nutarterineq pillugu festivali // Byfornyelsesfestival

2010-06-19T07:02:00.000-07:00

Konceptfolderen

2010-05-07T01:09:00.000-07:00

Denne folder forholder sig til den række af spørgsmål og særlige forhold, som diskussionerne i temafolderen har kastet af sig. Indholdet peger derfor på både potentialer og udfordringer inden for hvert enkelt tema.

I denne folder har vores fokus i første omgang været at udvikle visioner og overordnede greb, der betinger/giver mulighed for at give fysisk form på et samlet område; dét, der maner det fysiske frem. Vi afprøver her gennem undersøgelser i tekst og tegninger hvordan og hvilke virkemidler kan give området fysisk form.

I sidste ende vil indholdet i denne folder fungere som en slags toolkit af anbefalinger, der sammen kan sætte en ramme for områdets fremtidige udvikling.

> pdf - Konceptfolderen (8 MB)

Temafolderen

2010-05-07T01:07:00.000-07:00

Det er denne folders primære formål at udfolde en række konsekvenser/muligheder inden for hvert enkelt tema, der skitseres i drejebogen og stedfæstet i borgerinddragelsesfolderen.

På baggrund af en række analyser, registreringer og studier forsøger vi i denne folder at igangsætte en diskussion af en række temaer, som vi har defineret som afgørende for at kunne udvikle kvalificerede koncepter for bydelen og bymidten.

> pdf - Temafolderen (8 MB) revidert 17/05

Borgerinddragelsesfolderen

2010-05-07T01:04:00.000-07:00

Borgerinddragelsens hensigt har været at invitere byens borgere ind i proces før beslutningen om en endelige plan vedtages. Formålet med denne indledende proces har været dels for at høre om folks ønsker og forventninger til byens udvikling samt at skabe en debat om de mere overordnede emner.

Vi har opsøgt byens folk i form af hvad vi kalder kaffemøder, vi har aktiveret pressen, og vi har inviteret forskellige stemmer ind i forskellige samtaler i form af en række tænketanke. Vi har ganske enkelt med udgangspunkt i erfaringerne fra Tromsø taget arkitekten Renzo Pianos ord til os og spurgt: ”Who are you and what is your desire?”. Dette spørgsmål stillet en særlig udfordring til os som planlæggere og os som opdragsgivere: ”De (opdragsgiverne og borgerne) skal se hvad vi hører”.

> pdf - Borgerinddragelse (5 MB)

DREIEBOG // NAJOQQUTASSIAQ

2010-04-22T02:40:00.000-07:00

Dette er projektets drejebog. Drejebogen lægger et bredt og solidt fundament for den opgave, som vi står over for, og den beskriver og tydeliggør de processer og faser, der samlet vil føre frem til en helhedsplan for Tuujuk og Blok P. I drejebogen definerer vi derfor vores metodiske og tematiske vinkling af opgaven, og heri lægger vi en klar strategi for projektforløbet.

Temaerne er udpeget og metoderne er udvalgte på baggrund af både en eksisterende viden om hvilke forhold, der er afgørende at behandle i en succesfuld byudvikling og på baggrund af samtaler med de stemmer, der har ladet sig høre i løbet af projektets første tid.

Indholdet i vores drejebog er inspireret af og har været under stærk indflydelse af alle de samtaler, som vi har haft, og for dette vil vi gerne sige tak til alle, der indtil videre har bidraget.

Læs drejebogen, og se hvordan vi har valgt at gribe projektet an. Der er fortsat mulighed for at komme med præge udviklingen af projektet, så hold jer ikke tilbage og lad os høre, hvad I tænker.

Mange hilsner
Byplanafdelingen / Kommuneqarfik Sermersooq,
Tntnuuk A/S og Dahl & Uhre arkitekter as

> pdf - DREJEBOG
> pdf - NAJOQQUTASSIAQ

åben planprocess

2010-03-27T02:00:00.000-07:00

Å diskutere seg frem til nye virkeligheter er noe som må gjøres i et bredt demokratisk felt. Kommuneqarfik Sermersooq har som ambisjon at holde processen med udarbeidelse av helhedsplanen så åben som muligt gennem en høj grad af borgerinddragelse.
> link - Kommuneqarfik Sermersooq

11 informative conversations

2010-03-17T10:01:00.000-07:00

A map/summary, made by Alice Labadini, of the 11 studios the AHO students have been through in the last 30 days..

> pdf

Igangsettere - nye byprogrammer

2010-03-16T04:09:00.000-07:00

I tenketankenes rom
I vår tenketank med erhvervsfolk kom ideer opp som lokaliserer nye typer utdanningsmuligheter til Tuujuk og Blok P – bymidten.
Søkelyset ble satt på Grønlands utfordring nr. 1 – utdanning med lav terskel.
Og vi samtalte om hva som (ikke) produseres i Grønland. Ideer om lokaler og støttefunksjoner for nye initiativer som trenger sted og støtte: verksteder, nye felleskap, innovative unge grupperinger, nye typer samarbeidsformer, nye kunnskapsenheter
Internasjonale programideer
I tenketanken med de tre fra næringslivet ble ideer oom et internasjonalt samarbeid om utdanning, forskning og lavterskel læring åpnet opp.
Altså at Tuujuk og Blok P kan være det sted der slike fysiske uttrykk for Grønland i verden finner sted.
FN senter/Isforskningsenter/ senter for Greenland and The World osv
Når vi først har tenkt slike tanker
Så åpner nye mulighetsrom seg for oss. Kanskje det er slik at Selvstyrets lokalisering også må finne sted her, og ikke kun i "tårnet som rekker til skyene". Kan det nye Kunstmuseet få sin form og innhold her? Kan sporene av Blok P romme et helt nytt kulturelt og skapende felt av programmer og funksjoner?

Fra Prosjektbeskrivelsens veiledende program:
• muligt borger-ungdomscenter
• muligt forsamlingshus
• Institutioner
I vårt første møte med politikerne ble vi bedt om å gi bud på programmer. Dette er vårt første bud.

Hva ligger bak statistikken?

2010-03-16T04:06:00.000-07:00

Utdanningskartet Nuuk at Large viser at 3500 (?)/20% mennesker er i utdanningsfeltet i en by med 17 000 innbyggere. Utdanning ut over folkeskole er 1295 mennesker.
Hva ligger i disse tallene, hva skjuler seg bak statistikken. Hva kan helhetsplanen for Tuujuk og Blok P tilføre av nyskapende tanker her?
Østgrønland og Nordgrønland er har ikke utdanningsinstitusjoner ut over Ungdomsskole.
For videregående utdannelse må ungdommene reise til de større byene på vestkysten og da særlig til Nuuk. Ammassalik har de beste resultatene i karakterer på ungdomskolen i hele Grønland, men det går ikke så bra med ungdommene når de begynner på gymnasiet i Nuuk. Det er tidlig å reise hjemmefra når men er 16 år. Grønland har et godt utviklet telemedisin-nettverk. Kanskje er det en god ide å utvikle et telegymnasiumstilbud til disse ungdommene.

Byggeri under planlegging i Nuuk

2010-03-16T04:03:00.000-07:00

Å endre Tuujuk, Blok P og på sikt Blok 1-10 vil ha effekt på hele Nuuk. Det vi foreslår her kan bli eksempeldannede for hele Nuuk. Vi har sagt at vi ikke kan finne det framtidige Tuujuk/ Blok P ved å studere dette feltet alene. Vi må studere det større byfeltet Nuuk samtidig.
Dette er starten på en slik større bykartografi over alle prosjekter som er under planlegging. Fra det vi vet skal opp å stå, til det som noen har i hodet sitt.
Vår forslag med de 9 Nuukografier (desember 2009) lanserte å bygge flere steder i bystrukturen som del av en større boligstrategi, en intensivering og fortetting som på innovativt vis omskaper Nuuks struktur. Vi foreslo der også å bygge nytt før vi river, og et dette gjøres i oversiktlige trinn eller pilotprosjekter.
Grønland har søkelys på seg og vil alltid være i verdens mediebilde.
Tuujuk/Blok P midt i Nuuk er et prosjekt som kan og vil få internasjonal oppmerksomhet. Byen skal fremkalle sin nye bærekraftige og klimariktige bymidte.
Det bør være mulig å invitere internasjonale stemmer inn i dette prosjektet. Hva med en internasjonal workshop i løpet av prosessen, med internasjonal finansiering.
Hva rives når blokkene rives?
Er det mulig å gå inn i dette prosjektet uten å åpne en diskusjon om vitalisering av det som står på der? Blokkene er sterke symboler på kolonialisme i en tid med postkoloniale spenninger. En del av den større diskusjonen er å invitere skribenter til en kronikkserie om blokkenes fremtid.

fortætning, byform og typologi

2010-03-12T01:39:00.000-08:00

Denne matrisen viser valg av bygningstyper i Nuuk, bydelenes fotavtrykk, byvekst og befolkningsvekst fra 1920 frem til i dag. Selvstyret har uttalt at "alt" før 1980 skal skiftes ut. To tiår skal utraderes.

Fra tenketankenes rom
En av de kvinnelige arkitektene i tenketanken med arkitektene i februar sa at vi kunne vel lage noe annerledes, gjerne skrått. Ellers var det få kommentarer i denne tenketanken om Nuuks arkitektoniske prosjekt, da sett som typevalg. En åpen kritisk ramme er vel ikke satt opp enda. Vi kan lage en slik ramme ved å lansere nogle nye modeller – men hvor får vi disse fra?
Her framstår jo Kulturhuset som "det alle elsker", og det er jo synd at SHL ikke har forsket mer i dette forventningsrommet de var med på å skape.

En matrise over Nuuks eksempler
Da D&U først kom til Grønland stilte vi spørsmålet om hva er det vakreste du har vært med på å bygge her, hva er det vakreste sted i Nuuk osv. Hensikten var todelt: det å faktisk være oppmerksom på skjønnheten i det man ser og det man lager, og det å utforske en ny mulig skjønnhet.

Den Grønlandske bolig
Helena har laget denne utviklingslinjen av den grønlandske boform manifistert i Nuuk. Og det finnes også andre byer en i Grønland som kan tre inn i en slik udforskning.

Workshop med landskapsarkitektstudenter i Nuuk

2010-03-07T07:42:00.000-08:00

Denne uken har 16 arkitekt- og landskapsarkitektstudenter fra masterkurset appearing and disappearing landscapes ved Arkitektur og Designhøgskolen i Oslo (AHO) vært i Nuuk og Kangerlussuaq. mer om dette snart...

Foto: Odd Philstrøm, Stavanger Aftenblad

Brug den tid, det tager

2010-03-01T07:20:00.000-08:00

Nuuk Ugeavis har åpnet en debattside for å motta synspunkter og meninger om bymidtens fremtid. Dette innlegget av Ane Geraae går direkte inn i vår diskusjon:

"TID
Vi må bare tage den tid, det tager at bygge byen op. Vi må lære noget af kulturchokket, vi har været udsat for. Derfor er det dummeste, vi kan gøre, at sætte kort tidsfrist til juni 2010. Efter min mening er det vigtigt, at vi ikke levere den samme vare og adfærd, som vi så og blev udsat for i 60’erne og 70’erne, altså hastige beslutninger over kort tid. Brug den tid, det tager, at debatere planen med byen. Sørg for så at så mange usikkerhedsmomenter som mulig er ude af debatten."

Artikel i AG

2010-02-11T07:10:00.001-08:00

Artikel i sermitsiaq om byvandringen

2010-02-08T07:30:00.000-08:00

Klik her for at se artiklen.

urban planning in nuuk

2010-02-07T15:23:00.000-08:00

it is told that mahatma gandhi once was asked the question:
"now mister gandhi; what do you think about western civilization ?"
to which mr. gandhi answered: "i think it would be a good idea !".
i arrived here some 11 years ago, and have since then had the parallel sentence in mind:
"now mister gandhi; what do you think about urban planning i nuuk?"
( try to read it in an kind-of-indian tongue - let peter sellers say it!)
and give the answer: "i think it would be a very very good idea!".
maybe this project can bring us closer.

ILLOQARFIMMI ANGALAARNEQ // BYVANDRING

2010-02-07T09:02:00.001-08:00

NUUK CITY WALK

2010-02-06T12:59:00.000-08:00

This Postcard is a starting point for an exploration of the Nuuk to come. The shivering line guided the followers of the Nuuk Safari. This site in the capital contains many aspects of Greenland colonial history, and is a political hot topic. The long line in the middle is Blok P, which at one point in history contained 1% of the Greenland population. The conversations on the Nuuk Safari unfolded all shades of this history. One social worker characterized Blok P as "an evil circle shaped as a building". The housing minister of the Self Governement, who took part in the Safari, has stated that Blok P is to be demolished in 2011, it is a main political ambition. A series of proposals from different architects in the last 20 years has proposed solutions for revitalization of Blok P. None has come to life - and the standard is on a level of beeing derelict. A large part of the surrounding blocks and rowhouses is also in the searchlight of demolition - in time to come. So, this postcard, and the wallking line, is empowered by memories, anger, hoplesness and posssibly new hope. Its an explosive postcard, now in the hands of the people of Nuuk.

TÆNKETANK // ERHVERVSFOLK

2010-02-05T11:00:00.000-08:00

TENKETANK // ENERGI

2010-02-05T10:19:00.000-08:00

SERMITSIAQ nr.05

2010-02-05T07:08:00.000-08:00

SERMITSIAQ qupperneq 2 // side 2

2010-02-05T06:58:00.000-08:00

The local press in Nuuk is contiunosly following the Tuujuk an Blok P project (in the middle of the world/in the hearth of Nuuk) as it evolves through diaolgues with the public, think tanks, city walks/Nuuk Safaris etc. The journalists are making their own contributions through interviews with people living in the area, interviews with politicians and so on. The newpapers are inviting to a series of chronicles on the topic "The appearing and disappearing Nuuk". The small editorial on top of this post, "Democracy commits", is quite stunning with its strenghtening of the importance of direct, face to face, eye to eye dialoge between the politicians, the architects and the residents of all kind. And the editorial anounces these new attitudes and methods as very appropriate and to the point for the larger debate on the future of Greenland, relating to aluminium melting plants, exploitation of Uran and mining concessions of all types.The point, the editorial states, is for the politicians to be very aware of what is said and to take it to their heart and mind. The language in this articles is Greenlandic an Danish. More english short versions is to follow.

SERMITSIAQ nr. 05

2010-02-05T06:41:00.000-08:00

Presse i uke 5

2010-02-03T06:24:00.000-08:00

Se også onlineartikler i Sermitsiaq
#Borgerne inddrages i byplanlægning
#Nuuk inviterer til byvandring
#Henter inspiration i Norge

+ NuukTV:
Tuujummi pisoqatigiinnissaq
Ilanngutassiamik suliarinnittoq Aviaaja Kielsen
fredag, 05 februar 2010
Tuujuup blol P-lu isaterneqarnissaanut tunngatillugu, illussanik titartaasartut, innuttaasut iluarisinnaasaanik sanaartornissaq anguniarlugu tunngavissarsiorput. 18.45-imiit illussanik titartaasartut oqaloqatigaagut.
#Takuuk: www.1845.gl

Byvandring omkring Tuujuk
Indslaget er produceret af Aviaaja Kielsen
fredag, 05 februar 2010(uge 5)
I forbindelse med at Tuujuk og blok P rives ned, går arkitekter og finder grundlag for at danne området til noget som alle borgere kan få gavn af. 19.15 snakker med arkitekterne.
#Se indslag: www.1915.gl
Beboerne i blok P glæder sig
Indslaget er produceret af Aviaaja Kielsen, torsdag, 04 februar 2010 (uge 5)
Når sanering af blok P startes til næste år, skal beboerne flytte til bland andre Qinngorput. 19.15 snakker med nogle af beboerne.
#Se indslag: www.1915.gl

Blok P-miut qilanaarput
Ilanngutassiamik suliarinnittoq Aviaaja Kielsen
torsdag, 04 februar 2010
2011-p 2012-illu ingerlaneranni Blok P isaterneqassaaq. Blokkersuup isaterneqarnissaa najugaqartunit ajorineqanngilaq. 1845-p najugaqartut ilaat oqaloqatigai. #Takuuk: www.1845.gl

TENKETANK ARKITEKTER

2010-02-03T05:46:00.000-08:00

Kaffisoriarneq: Qunerseeq Rosing

2010-02-02T09:34:00.000-08:00

Qunerseeq Rosing
Nal. 1900 kasuttorpugut sila taarsereersoq – Qunersiip matu armarpaa radioaqqani paaralugu unnersiorluni ilumut arfineq marlunngoqqissaarnerarlugu radio aviisip qallunaatoortaa aallartimmat.
Arnat tallimaalluta, soorlu arnarruulersut, isaavugut torsuusaaqqamilu kavaajagut kamippagullu peerlugit – ila torsuusaaraa milleriaannarpoq inoqarnermut. Qunersiittaaq kingusinnerusukkut oqaatigaa ilumut torsuusat Tuujummiittut mikivallaartaqisut – ilami uagut issittormiuugatta atisarpassuaqarluta inituunik.
Inimut tamatta issaavugut – ila ininngua nuanningaarmat tuujummut nuukkusuleraluarpunga. Soorlu illuaqqamiilluni sila taartoq illup iluani naneruuteeralerluta oqalualaartugut.
Qunerseeq Rosing ukiut arlalippassuit Tuujummi ukiuunerani najugaqarsimavoq. Iluareqaa illoqarfimmut qaninnera pisuinnarluni nikilaarsinnaasarami. Illut akuttuneri silaannaqarluarnerilu anersaarfissaqarluarluni iluareqaa. Inigisaminiit isikkiveqannginnini ajorinngilaa ilami aasakkut isikkivigissuaq pigisaramiuk Kapisilinniikkaangami.
Tuujummi najugaqarluni nuannersut ilagaat biileqarpiarneq ajorami – soorlu qallunaatut taallugu ”en oase”. Najugarfik sernigaq, eqqissisimanartoq, biileqanngitsoq, qorsooqqittorlu. Iluareqaattaaq aqqusineq silatiminiittoq ataatsip tungaannaanut ingerlavissaqarmat taamaattumillu biileqarpianeq ajorluni biilillu nipiliorpiarneq ajorlutik.
Qunersiittaap eqqaavaa assut iluaralugu inuusuttut, meeqqat utoqqaallu tuujummi eqqarmioriillutik najugaqatigiinnerat. Kisiannili nuanninnginnerusut ilagaat tarnikkut nappaatillit sanilerissallugit –
Qunerseeq: ”ataasiarlunga tarnimik nappaatilimmik siorasaarneqarnikuuvunga taannalu maanna sanileraara” toqqiissisimanarpoq tarnimikkut nappaatilinnik sanileqarluni nalunartarami qanoq ulloqarnersut – tassanngaannaq susoqariataarsinnaagami. Inuit tarnimikkut nappaatillit immikkut najukkami navianaallisakkami najugaqartariaqarput”.
Inissiassamut sinnattut eqqaassagaanni Qunersiip makkua sinnattorisinnaavai:
- ”Ini igaffimmut ataannartoq – silaannaqalernerulerniassammat maannamit piviusunit. Torsuusaq anginersusoq kavaajanut inissaqarluartoq, minnerunngitsumillu aamma igaffik pisaanik sukujunnillu assigiinngitsunik passussiviusinnaasoq”.
- Aammattaaq queqarnissaa pingaarpoq sukujunnik ilioraavigineqarsinnaasoq.
Illut akorngi eqqaassagutsigit kissaatigisinnaavaa nunataq nuannernerusumik isikkuminarnerusummillu piusuuppat. Pingaarporli nunataq taanna imminut paarisinnaanera ullut tamaasa paarisariaqarnani inunnik sumiginnagaanissaa anigorniaralugu.
Pingaatsippaattaaq najugaqatigiinni inunnik arlalinnut katersortarfiusinnaasumik qaaqqusiffiusinnaasumillu illoqarsinnaasuuppat – inuinnaat pilutaq illullu allat atoneqarsinnaasut akisuallaartaramik.
Qunersiittaaq eqqaavaa russit ukiumi isseqisumi silami qitittarnerat – sooq uagut kalaallit aamma silami kalattoortarsinnaanngilagut?
Anitinnata ineeraa angalaarfigilaarparput tassanngaanniillu Piamut ganngikkoorluta kasuttoriartorpugut.

NUUK SAFARI

2010-01-29T07:39:00.000-08:00

KOM MED TIL "NUUK SAFARI" MED OS. Klik på billedet for mere info.
"NUUK SAFARI"-imut ilagisigut. Assi toorukku annertunerusumik paasissutissanik pisinnaavutit.

TÆNKETANK // CONSTRUCTING NUUK

2010-01-27T07:16:00.000-08:00

Tilstedsværende: 12 medlemmer af Constructing Nuuk
Constructing Nuuk: Netværk af yngre generation af ingeniører, bygningskonstruktører samt arkitekter.
Tid & sted: tnt nuuk lokaler, kold onsdag aften den 26. Januar efter aftensmaden kl. 19.30
Stemning: debattende og hyggeligt
Tema: Bykultur
Det overordnede tema for aftenen var bykultur i Nuuk, hvor der efter en kort afrunding af Nuuks historik blev debatteret 2 interessante emner for byudviklingen af Nuuk – Trafikken samt nedrivningspolitikken som hænger i tråd med socialboligpolitik i denne sammenhæng.
Som afslutning på aftenen fik folk skrevet post it notes om det gode, det dårlige og ønskerne for Nuuk.

Trafik
Blandt debattørerne blev Nuuk betegnet som havende en meget bilvenlig politik, hvori fodgængere samt cyklister har dårligere vilkår. I Nuuk har bilen og båden en form for status symbol og disse bliver brugt flittigt, både af praktiske men i lige så høj grad af oplevelses/aktivitetsmæssige årsager. Folk cruiser rundt, når man ikke har bedre at tage sig til. Men der er selvfølgelig også folk, som af fysiske årsager er afhængige af bilen.
Den bilvenlige politik i byen manifesterer sig igennem parkeringsforholdene i byen, hvor folk har mulighed for at parkere dør til dør til deres bolig eller butikken. Dette gør, at folk kører fra den ene parkeringsplads til den anden trods at afstandene er relativ korte og i gåafstand. Nuuk midtby udtrykker sig som en parkeringsørken. Der har dog også været udtrykt ønske blandt erhvervsdrivende i Nuuk, at man ønsker at kunderne kan parkerer tæt til butikkerne, da man ikke ville risikere, at miste kunderne, da de vil tage et andet sted hen i stedet for.
En tese kunne jo være at jo bedre parkeringsforhold jo flere kunder?
Dvs. butikkerne skal placeres i områder, hvor der er gode parkeringsforhold?
Blandt mødedeltagerne var der klar stemning for, at forholdene for de lette trafikanter skulle forbedres generelt i byen. Der blev udtrykt ønske om bilfrie ”oaser”, hvor man kunne vandre igennem byen uden at være forstyrret af biler eller støv fra vejene. For at imødekomme dette ønske kunne man skabe tunnelsystemer, hvor den tunge trafik kunne foregå. Derfra kunne man komme op til de bilfrie zoner på jordoverfladen. Dog var der en lille fugl i hjørnet, som piftede at grundforholdene i Nuuk halvø er meget porøse samt at det er dyrt, at skulle lave disse underjordiske systemer.
Som en ide blev det ligeledes nævnt, at man kunne skabe fleksible parkeringsforhold mellem sommer og vinter. Om vinteren kunne man parkere med bilen overalt mens man om sommeren kan stille bilen i periferien af de bilfrie oaser.
Derudover blev det nævnt, at bedre kollektiv trafik, kunne være med til at gøre bil brugen mindre. En letbane, blev også nævnt som en alternativ løsning.

Nedrivningspolitik & socialboligpolitik
Nedrivningspolitikken i Nuuk tager afsæt i at man har vurderet, at det økonomisk bliver for dyrt at renovere eksisterende boligmasser, som ikke har været vedligeholdt gennem tiderne. Man har givet en vurdering, at man med de nye finansieringsmodeller, kunne bedre betale sig, at nedrive gamle, slidte og ikke tidssvarende boliger ned for, at bygge nye og mere tidssvarende boliger. Med de nye finansieringsmodeller får folk mulighed, for at købe deres egen bolig enten som andelsbolig eller ejerbolig.
De eksisterende finansieringsmodeller er nok fordelagtige for folk, der ønsker og har mulighed for, at eje egen bolig. Men hvad med de folk som ikke har mulighed for at eje eller ønsker at eje en bolig? Hvor er de i denne nedrivningspolitik, hvor alt det som nedrives er alment nyttigt byggeri og alt det nye er enten ejer eller andelsboliger? Disse mennesker er sandsynligvis flyttet til andre områder i byen, hvoraf nogle nok er flyttet til områder, som også er saneringsmodne. For at sætte det lidt på spidsen, kan disse mennesker principielt set blive flyttet flere gange under nedrivningsprocessen, da de ikke selv har mulighed eller ønske for, at købe deres egen bolig.
Debatten her blev strammet godt op, dog kun til den grad, at selv de, som havde den mest liberale holdning, kunne se pointen med, at der var en gruppe i befolkningen, som muligvis blev overset. Med de finansieringsmodeller til boliger har der ikke været mulighed for at blande ejerforholdene eller funktionsforholdene. Derudover vil der ligeledes være renoveringsforhold, der vil være svære at nå frem til enighed om i en bygning med blandede ejerforhold.
For at nå frem til den løsning, hvor ALLE befolkningsgrupper bliver inkluderet må man undersøge og finde nye og alternative finansieringsmuligheder, der rummer mulighed for, at man kan blande ejerforholdene samt funktionsforhold i de enkelte bygninger. Det er vigtigt, at man i sådanne processer tænker på alle, ellers risikerer man at tabe grupper, som man skal betale for senere og måske andre veje.
Debatten om trafikken i Nuuk og nedrivningspolitikken i Nuuk er sandsynligvis nogle af hovedtemaerne i diskussionen om Nuuk by udvikling. Går vi den rigtige retning på nuværende tidspunkt med disse emner eller skal vi lige bremse lidt op og LIGE vende emnerne en gang til før vi tager flere store beslutninger? Det er nok det sidste udsagn som vil komme til rette hvis man tager udgangspunkt i debatten på denne kolde onsdag aften. Men svarene for emnerne er nok ikke entydig og vi håber, at disse emner vil blive debatteret i den bredere del af befolkningen. Forhåbentlig er vi et svar tættere om et halv års tid. Denne debat aften har givet udsagn for hvilke emner, som er HOT STUFF for videreudviklingen af Nuuk.

Efter debatten fik debattørerne lidt godt til ganen inden vi skulle skrive post-it notes, hvor alle fik stillet 3 spørgsmål:

1) Hvad er det dårlige i Nuuk?
2) Hvad er det gode i Nuuk?
3) Hvad ville Nuuk ønske sig hvis den kunne ønske?

For neden står de svar som blev givet på post-it notes-ne. Svarerne står tydeligst for sig selv, og derfor er de blot listet op her:

1) Hvad er det dårlige i Nuuk?
Byen udtrykker sig ikke som en rigtig by
Der mangler planlægning – strategisk planlægning
Manglende opholdsarealer
Dårlige forhold for gående
Manglende parkeringspladser
Biltrafikken fylder meget i bybilledet
Manglende detaljerings- og bearbejdningsgrad
Praktisk by
Dovenskab// tv-forhold //cafeliv

2) Hvad er det gode i Nuuk
Brugsen – dagligt uformelt mødested
Nærvær //mangfoldighed
Alting i gå afstand
Nærvær til natur
Udsigt til natur
Kulturelle og rekreative faciliteter
Gode udvidelsesmuligheder
De søde piger
Smuk by // identitet // I <3>

3) Hvad ville Nuuk ønske sig hvis den kunne ønske?
Byen skal udtrykke sig mere som by // identitet // mangfoldighed
Trafikforhold: bedre forhold for cyklister og fodgængere // bilfrie zoner // bedre kollektiv trafik // bedre trafik forhold lokalt / globalt
Mere sammenhængende bystruktur
Uderum: flere og multifunktionelle uderum // mere natur i byen // bypark – grønt og vand
Konsekvens – strategisk langsigtet planlægning // klare linjer og planer med realistiske løsninger
Kvalitet frem for kvantitet
Mere plads

Erindring 1 – fra Store Slette

2010-01-25T09:40:00.000-08:00

”En uke før jul får vi en fireroms leilighet i blokk 4 på Sletten. Det er et beryktet sted, en mytisk slum midt i byen, som består av ti parallelt oppmarsjerte blokker. Grå betong skinner gjennom den flakkende malingen, knuste ruter er lappet med trebord og papp, fra vinduene er det utsikt bare til blokkene midt imot, fordi ingen tenkte på å plassere dem forskutt i forhold til hverandre. Julaften sitter vi blant flytekasser som lukter fortid og spiser indrefilet med hasselbach-poteter og bernaise-saus.

I hver etasje løper det en svalgang i hele blokkens lengde. Den er sterkt trafikkert. Barn stormer fram og tilbake, kvinner sleper tøysekker til og fra vaskeriet i blokk 3, menn lunter forbi med ryggsekk og børse på ryggen, eller vender hjem, bærende på bloddryppende dyr. Nabokonene brer ut papp på betonggulvet og parterer seler og lemmer opp reinsdyr. På verandaene henger reinsdyrsgevir, påhengsmotorer, vasketøy, tørrfisk, sykler, grønlandske flagg. Vi bor i øverste etasje, men står i akustisk forbindelse med hele blokken. På alle tidspunkt gjennom døgnet gjenlyder blokken av barnegråt, rop, jubelskrik, grønlandsk popmusikk eller plutselige drønn fulgt av en foruroligende stillhet.

Beboerne varierer fra sosialklienter og pensjonister til lavere middelklasse, innflytere fra distriktene, fangere og fiskere, ufaglærte, portører, kontormedarbeidere, skolelærere. Familiene som bor langs svalgangene har et uoverskuelig antall medlemmer, barna er tallrike og umulige å skjelne fra hverandre. Søppelsjaktene tetner jevnlig til, i oppgangen driver det med søppelposer som barna sparker ned trappen. Vi er den eneste danske familien i Blokk 4.

Etter et par måneder demrer det for oss at vi har vært heldige. Vi kunne ikke forestille oss å bo et annet sted. Blokk 4 er et helt samfunn, en bygd på høykant hvor de fleste kjenner hverandre. Barna er vekk i timer av gangen, de leker med naboens unger på svalgangen, eller på den nesten tomme parkeringsplassen mellom blokkene. De kommer hjem tyggende på fliser av tørrfisk og sier ord vi ikke forstår.”

Denne teksten er fra Kim Leines debutroman KALAK fra 2007, tidsbildet som beskrives kan være fra 1980-tallet.

Arctic Frontiers - konferanse i Tromsø 24-29 Januar

2010-01-25T09:01:00.000-08:00

I dag har vi hørt Agathe Fontain, den grønlandske helseministerens foredrag på Arctic Frontiers konferanse - Living in the High North - om bæredyktig samfunnsplanlegging i arktiske områder. Arctic Frontiers politiske del kan følges på webcast.
Klikk her for å se dagsorden og linker til foredragene.

Radio indslag på P1 Vita om byrum

2010-01-22T03:42:00.000-08:00

Interview med arkitekten Jan Gehl på P1 Vita. Jan Gehl er et af de ledende arkitekter i Danmark, som gennem mange år har arbejdet med byrum og liv mellem husene.
Hvis bloggerne er interesseret i, at få lidt mere indblik i dette kan I klikke på dette link, hvor der er mulighed for at downloade radioindlaget ved at klikke på ikonet til højre,

DIREKTE DOWNLOAD , 22.10.2010 (25.5 MB)

Radioindslag P1 Vita

Et ideunivers

2010-01-14T08:17:00.000-08:00

Midt i verden, i menneskenes land, er store endringer virksomme. I den første uken av 2010 var vi samlet i en en tenketank i hjertet av Nuuk med Grønlands Selvstyre, Kommuneqarfik Sermersooq, sosialarbeidere, kunstnere, arkitekter og journalister for å diskutere skritt mot en menneskelig og miljømessig bæredyktig byutvikling. Vi har invitert alle deltagerne i Tenketank Nuuk 1 til å bli medforfattere på bloggen. Velkommen til dere alle!
Vi har store forventninger til denne utvidede samtalen. Kamikposten virker allerede, det erfarer vi gjennom at vi får henvendelser fra meningsbærere som lurer på hvorfor ikke de hadde blitt invitert til disse innledende møtene. De som kontakter oss blir invitert til å bidra på bloggen.

Tenketank Nuuk

2010-01-14T07:53:00.000-08:00

Julia, Jørgen, Makka, Svenn, Thomas
Vi har et sterkt ønske om å få i tale og involvere dem som vanligvis ikke blir hørt i planleggingssammenheng. Det må nye stemmer til for å endre virkeligheter på en nødvendig ny måte, og det stor krever lydhøret fra vår side. Vi ble derfor veldig glad for at Makka Kleist, Svenn Bernhard Syrin, Thomas Riis, Jørgen Chemnitz, Julia Pars kunne komme til en meningsutveksling i Tenketank 1. Vi håper å utvikle disse tenketankene gjennom hele prosessen. Jørgen mente at dette er et window of opportunity for Nuuk. Tiden er nå og i noen år framover. Men at det skaper et følelsesopprør å forholde seg til byutviklingen i Nuuk på grunn av det som har skjedd i den nære historien - han så disse blokkene bli bygd opp omkring seg som barn. Makka pekte på at det var en upassende boligform for fangerne som flyttet inn - Grønlendere trenger et sted å håndtere fangsten. Hun sa videre at "det er første gang vi er invitert til noe slikt". Flere ideer kan skimtes, som Svenns ønske om et ny type felles arena. Savnet av mer felleskap ble uttrykt, noe i byen som taler til den grøndlandske måte å være på. Det utfordrende spørsmålet om vi i det hele tatt tror på planlegging er betimelig å stille. Det er planer for alt, men hvorfor får vi da de omgivelsene vi har? Punkthus som erstatter blokker øker jo bare motviljen mot "fornemmelsen av en by".

Møte med sosiale forvaltere

2010-01-14T06:55:00.000-08:00

Kirsten, Mette, Rose Mariah
Til vår tenketank, inviterte Jacob tre sosiale forvaltere; Kirsten Bødker, Mette Sonniks og Rose Mariah Elsner. Samtalen var en begynnende berøring av en serie problematiske situasjoner
Leilighetene i blok P er overbefolket, flere generasjoner bor sammen i små leiligheter. Skal man gjenhuse beboerne i blok P må vi derfor ta høyde for å doble eller tredoble antall leiligheter. Dette er i stor grad snakk om borgere som ikke står på ventelisten for ny leilighet. Det er snakk om et skjult boligbehov. Det er snakk om å tenke innenfor begrepet en verdig boform. Det er et kjempebehov blandt de unge. Unge barnefamilier må gis en realistisk mulighet. "Den onde sirkel rammes inne av deres boligsituasjon" var en av beskrivelsene av blok P. I blok 1-10 er det mer sammensatte livsformer og det karakteriseres som "et bedre sted å ferdes i" (enn blok P). Det stigende antall eldres boform, ensomme eldre, med alt det innebærer av samfunnsendringer opptok samtalen. Nærhet, og nye borformer blandt eldre, generasjonsboligen ble berørt. "Det finnes andre ting enn utsikt i de eldres verden" må være en tenkning rundt boliger for eldre. "Å framtidssikre oss" - det må være holdbart om 30 år antyder ytterst sammensatte problemstillinger

Møte med den politiske følgegruppen

2010-01-14T04:09:00.000-08:00

Asii, Jakob, Jens, Karen, Olafur, Ruth, Thorkild

Det er opsat en gruppe af kommunale og landspolitikere, som løbende skal informeres om projektet. Fra Grønlands Selvstyre sitter Minister for bolig, infrastruktur og trafikk Jens B Fredriksen, Styrelsessjef for departementet for bolig, infrastruktur og politikk Olafur Nielsen,
Avdelingssjef Ruth Lindhardt, og Ministersekretær Karen. Fra Nuuk Kommune sitter borgermester Asii Chemnitz Narup, Kommunaldirektør Thorkild Lauridsen og byplanlegger Jakob B Exner.

Selvstyret og Kommuneqarfik sermersooq har nylig underskrevet to samarbeidsavtaler som er av stor betydning for prosjektet. "klimavennligt og energiriktigt boligbyggeri - sanering og nytt byggeri på Tujuk og Blok P området" og "klimavennligt og energiriktigt boligbyggeri - Boligbyggeri i Nuuk generelt"

Asii sa på møtet at Nuuk som by er heldig som har de tyngste boligstrukturene i bymidten slik at sentrum alltid er fyllt med mennesker på høytidsdagene. Hun sa videre at hun elsker det området vi her snakker om fordi det har en intensitet og noe av "italienske tilstander" og at hennes mor bodde der i 25 år. Nærheten mellom mennesker er viktig, hun mener det er en mental barriære for folk å tenke seg at de skal bo utenfor bymidten og at innbyggerne i Nuuk elsker bymidten.

Selvstyret har bestemt seg for at det koloniale blokkbyggeriet skal ned. De mener også at de har kontroll på "gjenhusingen" av de som bor i blokkene i dag. tnt nuuk og D&U ønsker å komme mye dypere inn i hva Gjenhusing kan bety, i Tuujuk og blok P og i Nuuk sentrum. Her ligger det et uutforket potensile der tiden og trinnvis utbygging og omforming kan virke til det godes fordel.
I denne diskusjonen kom for første gang temaet om en mer sammensatt endring av bymidten nå søkelyset nå er satt til Tuujuk og blok P. Det finnes flere muligheter enn den rene bolig som kan tilføre Nuuk noe helt nytt, og kanskje etterlengtet. Vi grubler over dette.

Møte med projektgruppen

2010-01-14T03:40:00.000-08:00

Jakob, Jens Christian, Pavia, Thorkild, Thorolfur, Viktor

Til dette projekt er der opstillet en projektgruppe i kommunens regi som følger processen. I vårt første møte med gruppen, Kommunaldirektør Thorkild Lauridsen, Avdelingsleder Victor Kolakovic, Stabssjef Jens Christian Porsbøl, Avdelingsleder for teknikk og drift Pavia Kielsen og prosjektleder for realisering Torolfur Oskarsson, stillte vi dem en utfordring om å skrive en liten tekst om sine ambisjoner for prosjektet. Det er jo slik at prosjektgruppen ikke er prosjektets dommere, men deltakere i en stor virkelighetsendring. Også prosjketgruppen må stille seg spørsmålet "hvorhen skal vi". Vår utfordring til dem er altså at de må gi noe til prosjektet hele veien. Og hvor er nå kvinnene i denne gruppen?

Projektteamets første uke sammen i Nuuk

2010-01-14T03:00:00.000-08:00

Til workshoppen i Nuuk var det første gang at alle involverede parter i projektet mødte hinanden ansigt til ansigt – styregruppen med politikerne og deres embedsmænd samt projektgruppen fra kommenens stab og selvfølgelig rådgiverne.
Dahl og Uhre alias Knut Eirik og Kjerstin, som for første gang var i Nuuk fik mærket pulsen af byen og fik set byen i 1:1 både indefra og fra vandet. Vi fik cruiset byen tyndt og fik sejlet en dejlig tur omkring Nuuk, og fik vandret i det kolde vejr.
Der blev diskuteret utrolig meget gennem de første opstartsmøder og mange maskiner blev sat i gang. Vi fik skitseret en drejebog, hvor de vigtigste hovedpunkter for helhedsplanen blev lagt og tilgangen og tankegangen for projektet:
SAMARBEJDE//ÅBENHED//POSITIVITET
Et af de store punkter i drejebogen er borgerinddragelsen. Vores ønske er, at få flest mulige stemmer ind over projektet for byudviklingen af et centralt område i Nuuk – Grønlands hovedstad. Alle Nuummiuter skal være med til at give en stemme for, hvilken fortælling byen skal have.
Vi har valgt at gøre brug af alternative metoder for at komme i kontakt til folk, som traditionelt ikke bliver hørt i en planlægningsproces.
Vi fik søsat nogle tænketanke (som I kan læse mere om foroven). Tænketankene skal både give os ideer – få os til at tænke klogere og samtidig betragte projektet med kritiske øjne. Tanken er at tænketankene skal udvides. Til at starte med at vi inviteret folk til tænketankene, men tanken er at vi gerne vil have, at folk frivilligt vælger at være med i en tænketank, så snart både pressen og ”kamik posten” i byen har orienteret borgerne.
Derudover har vi planer, om at besøge beboere i Tuujuk / Blok P, for ligeledes at høre deres fortælling og deres forventninger.
Pressen og kamik posten skal i udgangspunktet være med til at sprede snakken og debatten om byens udvikling. Håbet er, at det gennem folkemunde vil blive skabt en så stor interesse for projektet, at mange vil møde op til et større borger event.
Det essentielle spørgsmål gennem borgerinddragelserne er:
“Who are you and what is your desire?”
Hvem er vi og hvad er vores ønsker? Svaret vil nok ikke være enkelt men spørgsmålet er utrolig relevant i en tid, hvor vi ikke længere går i traditionelle kamikker med i ”kamikker” med gummisål, hvor vi ikke kun bor i små huse men i højhuse, hvor det ikke længere hedder landstyre men naalakkersuisoq – der er nok noget i snakken om det ”urbane inuit” eller hvad? Hvilke værdier er vores milestones?
De andre punkter i drejebogen, vil blive fremhævet hen ad processen.
Vores maskiner er sat i gang og hjulene er langsomt begyndt at køre…

Innsirklinger

2010-01-01T09:08:00.000-08:00

Innsirklinger er et dokument som rommer utfordringer, teser og utsagn
basert på lange og spennende telefonsamtaler mellom Jakob Exner, tegnestuen tnt nuuk og Dahl & Uhre arkitekter, en web-workshop 8-10 desember med Jacob, Helena, Aviaaia, Knut Eirik og Kjerstin, samt lesninger av det omfattende prosjektmaterialet som er gitt foreløpige tolkninger i tekst og diagrammer.
I tillegg har bøkene "Om byplan i Grønland - mellem præstestyre og hjemmestyre" av Poul Lyanger, Dansk Byplanlaboratorium, 2002 og "Grønland" av Arne Christian Stryken, Topografisk forlag, Oslo 2005 og den nyutgitte boken ”Tunu” av Kim Leine gitt D&U et førsteinntrykk av Grønlandske forhold. Dette dokumentet er altså et første resultat av virtuelle samtaler mellom Nuuk og Tromsø.

"Innsirklinger" kan lastes ned her.

Pia Arkes oppgjør med kunst, etnisitet og kolonihistorie, 1981-2006

2010-01-01T01:04:00.000-08:00

At granske dem, der gransker Grønland
Pia Arke tog livtag med den dansk‐grønlandske kolonihistorie på en række forskellige måder. I flere værker undersøgte hun Vestens forestillinger om Grønland og granskede så at sige dem, der gransker Grønland. I andre søgte hun tilbage til de steder i Grønland, hvor hun som barn havde boet, og indsamlede nogle af de mange historier og skæbner, som ikke har fået plads i den officielle historieskrivning. Og i atter andre gjorde hun op med Europas forestillinger om primitiv kunst og eskimoisk oprindelighed. Arkes primære medier blev fotografiet og teksten, hvor hun som den opdagelsesrejsende, antropologen og kartografen fulgte spor og undersøgte tilknytningsforhold. Samlet fremstår hendes kunstneriske produktion som en enestående udforskning af drivkræfterne bag og fortrængningen af den dansk‐grønlandske kolonihistorie og dens mange eftervirkninger den dag i dag.

TUPILAKOSAURUS er kurateret af det danske kuratorkollektiv Kuratorisk Aktion (Frederikke Hansen & Tone Olaf Nielsen) i tæt samarbejde med det i 2007 stiftede Pia Arke Selskab. Udstillingen er den første større præsentation af Pia Arkes kunstneriske produktion og præsenterer mere end 70 fotografier, malerier, videoer, installationer og sociale projekter fra kunstnerens hånd samt et udvalg fra hendes research‐ og dokumentationsarkiv. I overensstemmelse med Arkes opgør med kunsten, etniciteten og kolonihistorien præsenteres hendes værker i både kunstens og kulturhistoriens rum. Således udstilles hovedparten af værkerne i Den Frie Udstillingsbygning, mens et mindre udvalg kurateres ind i Nationalmuseets samling af inuitiske kulturgenstande for at sættes i dialog med dem. Senere vandrer udstillingen videre til Katuaq og Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i Nuuk, Grønland (5. marts –4. april 2010) og til BildMuseet i Umeå, Sverige (6. juni –26. september 2010).

Environmental and Political Changes in the Cryosphere

2009-12-14T08:32:00.000-08:00

For the first time, leading international researchers have made an overview of snow and ice melting globally. The conclusions show that the snow-and ice-covered areas will disappear faster than previously thought. - This is frightening news. World leaders must now work out a solution that ensures dramatic cuts in greenhouse gas emissions. It's not a lokal issue - its a global issue.

Today two alarming reports about climate change in the cryosphere has been presented at COP 15. Al Goore and Jonas Gahr Støre presented the report Melting snow and ice-A call for action (made in Tromsø) and Dorte Dahl Jensen presented the report The Greenland Ice Sheet in a Changing Climate.

At the pressconference with Denmarks’s Minister of Foreign Affairs Per Stig Møller and Greenland Premier Kuupik Kleist, Norway’s Minister of Foreign Affairs Jonas Gahr Støre, and researcher Dorte Dahl Jensen , it came up a really interesting discussion about Greenlands special position, located by the melting ice in a historical moment where they need to build up their own economy in order to get political freedom.

Tuujuk og Blok P

2009-12-10T05:20:00.000-08:00

Sanering i Nuuks bymidte i 2011
Erstatningsbyggeriet for 60-erblokkene i Tuujuk og Blok P kan starte i 2011. Borgmester Asii Chemnitz Narup har netop orienteret kommunalbestyrelsen om tidsrammen for saneringen og bygningen af erstatningsboliger.

Der bliver tale 475 lejligheder, der skal rives ned, skriver Kommuneqarfik Sermersoq på sin hjemmeside.
Saneringen er led i den samarbejdsaftale, som kommunen om kort tid underskriver med departementet for bl.a. boliger. Selvstyret og kommunen deles om udgifterne til den helhedsplan, der skal danne grundlaget for saneringen og nybyggeriet af boliger.
Det er Tegnestuen TNT, der skal projektere helhedsplanen i tæt samarbejde med byplanafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq og det norske byplanlægningsfirma Dahl & Uhre arkitekter fra Tromsø.
Firmaet har et indgående kendskab til byudvikling, inddragelsesprosesser og arkitektur i områder med arktisk klima. Både Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret håber og forventer, at området Tuujuk og Blok P’s byggegrund kan indeholde flere boliger end de 475, der bliver revet ned.

Flemming Berger

2009-12-10T05:10:00.000-08:00

Flemming Berger, blev født for 6 årtier siden. Han kom til Grønland for nogle årtier siden, og har styret tegnestuen tnt nuuk siden starten af 90’erne. Han er et levende leksikon for systemet heroppe og har mange kontakter. Han har været med til at opføre mange boliger, skoler, erhverv og kollegier. Kontoret har i dag 9 ansatte, hvoraf 2 sidder i København. tnt nuuk har for tiden gang i flere byggerier langs kysten– et bymidte hus til erhvervsarealer i Nuuk, Ingeniør kollegium i Sisimiut, erhvervsbyggeri i Maniitsoq og projektforslaget til gymnasiet i Nuuk, som netop er afleveret. Så der er gang i butikken.

fb@tntnuuk.gl

Aviaaja Karlshøy Poulsen

2009-12-10T05:03:00.001-08:00

Min kollega hedder Aviaaja Poulsen og er ligeledes uddannet på Arkitektskolen i Århus. Hun er ”dansk”, men opvokset i Grønland og taler grønlandsk. Hun har været ansat på kontoret i 1½ års tid og har indtil nu arbejdet primært med udvidelse af vores gymnasium her i byen. Hun har tidligere arbejdserfaring fra tegnestuen SAHL i Århus. akp@tntnuuk.gl

Helena Lennert

2009-12-10T05:02:00.000-08:00

Helena Skifte Lennert
Født i 1983 og opvokset og gået på folkeskole i Qorsussuaq, Nuuk. Herefter et års AFS ophold i Ardeche, Frankrig, hvor jeg fik indblik i fransk kultur og sprog.

Efter et år i Frankrig samt første år på GU i Nuuk, gik jeg de sidste 2 år af gymnasiet på det internationale gymnasium, United World College i Flekke, Norge med 200 unge fra 85 forskellige nationaliteter.

Efter afslutning af gymnasiet i 2003, blev jeg optaget op arkitektskolen i Århus. Gennem min skoleperiode har jeg haft halv årlige praktik ophold både i Oslo hos Narud Stokke Wiig, samt Pezo von Ellrichhausen i Conception i Chile. Derudover har jeg en række somre haft arbejde både hos tnt nuuk samt tegnestuen nuuk. Jeg blev færdiguddannet som arkitekt i juni 2009 i Århus og fik ansættelse hos tnt nuuk i september 2009.

Kultur og identitet er noget der har interesseret mig utrolig meget fra mine teenage år, og har gennem årene oplevet forskellige kulturer, gennem længere rejser og ophold samt skoleprojekter.
Det er derfor en glæde at vende hjem til min barndomsby og kunne arbejde og udforske i min egen kultur og by. hel@tntnuuk.gl

Jakob Bjerg Exner

2009-12-10T04:59:00.000-08:00

Jakob Exner

Jeg er uddannet arkitekt fra afdeling 2, By og Bygning, på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Jeg kom til Grønland for 1½ års tid siden, hvor jeg startede som byplanlægger i den nuværende kommune, Kommuneqarfik Sermersooq. Jeg har i løbet af min studietid blandt andet arbejdet for tegnestuerne Nord Aps og La+K i København, og mit arbejde har hovedsagligt fokuseret på byudvikling og særligt på de sammenhænge, der i denne forbindelse opstår mellem sociale og fysiske aspekter. Indtil videre har jeg udarbejdet projektforslag til byudviklingsprojekter i Grønland, Danmark, Sverige, Norge og Ghana.

Min primære rolle i dette projekt er informationskoordinering mellem projektets rådgivere og kommunens administration og jeg har blandt andet skrevet projektbeskrivelsen.

jbex@sermersooq.gl

Knut Eirik Dahl

2009-12-10T04:48:00.000-08:00

Knut Eirik Dahl, 1943, Norway, Architect MNAL and Professor at the Institute of Urbanism and Landscape at AHO in Oslo. He is founding partner in Dahl & Uhre (D&U) architects in Tromsø and President of Europan Norway since 2001. Dahl is an initiator and creator of comprehensive public discourses as the Game of Tromsø (City Of Dialogues) and the Year of City Development (City of Chronicles).These open and inviting public dialogues, and competition projects in Scandinavia on urban and regional scales, has established him as a lecturer in cities and at universities.As former partner in blue line architects (blå strek) and now in D&U he has realized a series of projects which is published national and international. Dahl has been awarded prizes for both buildings and projects on the larger urban level. keda@online.no

Kjerstin Uhre

2009-12-10T04:47:00.000-08:00

Jeg er norsk, har vokst opp i Oslo, studert i arkitektur og filosofi i Bergen, tok diplom ved Bergen arkitektskole i 1994 og er nå arkitekt med base i Tromsø sammen med Knut Eirik, jeg har alltid levd i sentrum i disse byene og reiser ofte mellom dem, og til andre byer hvor jeg også søker meg mot sentrum. Jeg søker meg også mot naturen. Strender jeg kan gå til, terreng jeg kan gå turer og skiturer i, hverdagsnaturen som er tilgjengelig en ettermiddag eller en morgen. Naturen i byen. Derfor beveger jeg meg stort sett over enten veldig små eller veldig store avstander.
Det er langt fra Tromsø til Nuuk, vi må ta 4 fly, men når vi er her er vi midt i et tett sentrum med nærhet til naturen, en verden av små avstander omgitt av veldig, veldig store avstander. Nå har både Tromsø og Nuuk i likhet med de fleste andre byer en mellomskala som er basert på bilens rekkevidde, et gryende suburbia som mangler sentrums diversitet. Men siden vi er i sentrum nå når vi er her, slipper vi å tenke på det… eller gjør vi det? Når vi jobber med et område i hjertet av Nuuk, skal vi tenke på å intensivere både den urbane naturen og tettheten på samme tid, slik at Nuuk slipper å bli en mer og mer spredt by?
I Spillet om Tromsø – dialogenes by, undersøkte vi blant annet vekst innover vs vekst utover.
Nærheten mellom mennesker, forskjellige fagmiljøer, næringer, utdanningsinstitusjoner og administrasjon er veldig tydelig i en by i vekst med stor avstand til neste by. Man har hverandre og hverandres forhold til verden. Denne utvekslingen av verdenserfaringer gjør at Nuuk befinner seg midt i verden i større grad enn metropoler som er så store og komplekse at de blir sin egen verden. Jeg ser veldig fram til denne våren, dette samarbeidet og de diskusjonene som kommer opp.
www.dahluhre.no
Kjerstin@dahluhre.no

Kontakt NUNARSUUP QEQQANI

2009-01-11T07:08:00.000-08:00

Hvis du vil motta en invitasjon til å bli medforfatter til denne bloggen, kan du sende en e-post til Helena Lennert hel@tntnuuk.gl